Sådan plejer det ikke at være til gallataflerne: Kong Frederik gav en krammer til helt særlig gæst
I disse dage er det islandske præsidentpar på statsbesøg i Danmark, og besøgets første dag sluttede tirsdag aften med et fornemt gallataffel.
Christiansborg Slot dannede ramme om begivenheden, der løber efter en snorlige plan, og som kan fremstå meget formel.
De kongelige og det islandske præsidentpar ankom til sidst. Dernæst trådte de ind i fløjlsgemakket for at hilse på de mange gæster. For langt de flestes vedkommende skete det med et håndtryk samt et buk eller et nej.
Men sådan var det ikke, da formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, skulle ind for at hilse på kongeparret.
Han og kong Frederik har mødt hinanden ved mange andre lejligheder, og de er gode venner, hvilket også skinnede tydeligt igennem, da kong Frederik - ganske utraditionelt - gav ham et kærligt kram, idet de skulle hilse på hinanden.