18. nov. 2022
Af Sofie Nymand

Sådan! Kronprins Frederik jubler over de danske håndboldkvinder

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprinsen skriver begejstret om de danske håndboldspillere.

Der er vist ikke noget at sige til, at vores sportsglade kronprins har svært ved at få armene ned disse dage.

Fredag aften leverede de danske håndboldkvinder er pragtpræstation uden lige, da de slog Montenegro i EM-semifinalen. Og for første gang i 18 år er kvindelandsholdet klar til finale.

Sejren og pladsen i EM-finalen kvitterer kronprinsen med et opslag på Instagram.

Til et billede af de sejrende håndboldspillere skriver han begejstret:

“Sådan. Stort tillykke til kvindelandsholdet i håndbold med sejren over Montenegro og ikke mindst finalepladsen til EM 2022. Jeg ønsker jer et stort held og lykke i finalen på søndag”.

Udover EM-finalen på søndag kan kronprins Frederik også se frem til VM. Her er hallen dog byttet ud med grønsværen, da det er det danske herrelandshold i fodbold, der går og forbereder sig til VM i Qatar.

De danske håndboldkvinders kamp mod Montenegro endte 27-23.

EM-finalen spilles søndag kl. 20.30, hvor modstanderne enten bliver Norge eller Frankrig.

Læs mere om: