23. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Sådan hygger Isabella og hendes søskende sig derhjemme

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
Kronprinsfamilien ligner på mange punkter mange andre danske børnefamilier. Der kan for eksempel være gang i den rent digitalt, når hele familien er samlet.

Hjemme hos kronprinsfamilien i Kancellihuset i Fredensborg er der alle muligheder for at hygge i de skønne rammer i det dejlige hus.

Prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Vincent og prins Christian har gode muligheder for at komme udenfor i de fine omgivelser i Fredensborg-området, og når de sidder derhjemme i sofaen er der naturligvis også mulighed for kvalitetstid.

Isabella og Josephine hygger med venner

Ligesom i mange andre børnefamilier i Danmark spiller de digitale medier en fremtrædende rolle i kronprinsfamilien.

Under coronakrisen medvirkede kronprinsparret og deres fire børn med et video-indslag i TV2-programmet ”Danmark står sammen”, og i tv-indslaget fortalte Isabella, at hun via mobiltelefonen facetimer med vennerne, og også prinsesse Josephine fortalte, at hun facetimer.

Hygger med iPad

Isabella, Josephine, Christian og Vincent hygger også med iPad, hvilket fremgår af portrætbogen ”Under bjælken”.

Det kan blandt andet foregå om aftenen, selvom børnenes forældre naturligvis ligesom i andre danske familier sætter grænser for, hvor længe man kan sidde med sin iPad.

I den forbindelse har Mary fortalt, at Frederik nogle gange giver efter, og at han ikke holder fast i det, der er aftalt.

Og så er det kronprinsesse Mary, som må træde i karakter.

Kronprinsfamilien
Kronprinsfamilien
Foto: Martin Høien

Hygge i sofaen

- Jeg kan komme ind i stuen sent på aftenen, og så sidder de alle sammen dér i sofaen med deres skærme omkring far. Meget hyggeligt, men hvad med principperne? På det punkt er Frederik mere afslappet, og så ender jeg med at være den strenge, kommer det fra Mary i "Under bjælken".

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb21-forsider-recovered.jpg

Læs mere om: