Så du den spøjse detalje? Prins Joachim og grev Henrik havde en særlig ting til fælles
Frederikskirken i Paris dannede rammen for grev Henriks konfirmation torsdag den 18. maj.
De stolte forældre prins Joachim og prinsesse Marie kunne se til, at grev Henrik, 14, ved en ceremoni kunne sige ja til at blive konfirmeret.
Selvfølgelig var både konfirmand og gæster i deres stiveste puds.
Grev Henrik var i et mørkeblåt jakkesæt med et lyseblåt slips og en grå lommeklud.
Det matchede hans far prins Joachims tøj meget godt. Han var også i mørkeblåt jakkesæt, men modsat sin søn havde han et rødt slips på og en lommeklud med rød- og blålige nuancer.
Det var dog ikke de detaljer, der vakte mest opsigt.
For far og søn delte nemlig en fælles ting ved deres look.
Grev Henrik og prins Joachim havde nemlig begge to et par røde sokker på.
Om der gemmer sig en tradition bag valget af sokkerne, er BILLED-BLADET ikke bekendt med, men festligt ser det ud.
Konfirmationen blev forestået af kongelig konfessionarius biskop Henrik Wigh-Poulsen assisteret af Frederikskirkens præst Malene Bendtsen.
Efter ceremonien i kirken stillede konfirmand og resten af familien op til foto i kirkens have.
Dernæst tog de videre til en privat frokost, hvor grev Henrik blev fejret.