29. sep. 2023
Af Sofie Nymand

Rejste ikke hjem til hans konfirmation: Kommer prins Joachim og prinsesse Marie mon til Christians fødselsdag?

Prins Christian. Indsat foto: Prinsesse Marie og prins Joachim
Prins Christian. Indsat foto: Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Det er endnu uvist, hvorvidt prins Joachim og prinsesse Marie rejser hjem til Christians 18-års fødselsdag.

Da prins Christian for to år siden blev konfirmeret, blev hans onkel og tante i Paris.

Nu er prins Christian endnu en gang hovedpersonen, når han den 15. oktober fylder 18 år, og der i den anledning bliver afholdt et stort gallataffel på Christiansborg Slot.

Den fulde gæsteliste er endnu ikke offentliggjort, men kan vi overhovedet forvente at se prins Joachim og prinsesse Marie?

Prinseparret og deres to fælles børn er netop flyttet til USA, hvor Joachim er begyndt i stillingen som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade. Men der er flere ting, der taler for, at prins Joachim og prinsesse Marie tager turen over Atlanten.

Foruden at være nær familie stod prins Joachim fadder til prins Christian, da han blev døbt i Christiansborg Slotskirke i 2006.

Han er derfor ikke kun en oplagt gæst men også selvskrevet.

Det var han naturligvis også ved konfirmationen i 2021, men på grund af corona-situationen og restriktionerne var det ikke muligt for prins Joachim, prinsesse Marie og børnene at deltage.

– Det er selvfølgelig rigtig irriterende, men sådan er det med covid. Vi kan ikke gøre noget ved det. De er med os i vores tanker og i vores hjerter, sagde Christian på dagen til den fremmødte presse.

Når prins Joachim og prinsesse Marie ikke kunne være der på hans store dag for to år siden, kan det være, at de netop gør en ekstra indsats for at rydde kalenderen på og rundt om dagen.

Udover prins Joachim og prinsesse Marie deltog Christian australske familie heller ikke i konfirmationen.

Læs mere om: