Privat pletskud: Prins Joachim og Jonas Vingegaard poserer for prinsesse Marie
Prins Joachim har netop overrakt den gule trøje til danske Jonas Vingegaard efter Tour de Frances 19. etape er endt i Cahors.
Dagens målby ligger nær den kongelige families franske vinslot Château de Cayx, og det var derfor en ganske særlig ære for prins Joachim at kunne overrække trøjen i netop den by, der står hans hjerte så nært.
Og så skulle førertrøjen endda overrækkes til en dansker. Jonas Vingegaard kunne fredag træde på podiet i den gule trøje for niende gang i år.
Efter prins Joachim havde overrakt trøjen delte prins Joachim og prinsesse Marie private billeder fra Tour de France-dagen i Cahors.
Blandt billederne var et historisk billede og noget af et pletskud af prins Joachim og Jonas Vingegaard sammen.
Duo poserer for prinsesse Marie, der er fotografen bag.
Prins Joachim og prinsesse Marie har overværet Tour de France i Cahors sammen med prins Henrik, prinsesse Athena og prins Felix.
For prins Felix er dagen ikke blot ekstraordinær pga. Tour de France, han fejrer nemlig sin 20-års fødselsdag i dag. I morges delte familien også et privat billede, denne gang fra fejringen af dagens fødselar. Du kan se billedet i linket herunder: