Prinsesse Nathalie om dronning Margrethes abdikation: Det her er hun sikker på sker
I et stort interview med BILLED-BLADET fortæller prinsesse Nathalie om både sin ridesportskarriere, familielivet og også sin moster, dronning Margrethes abdikation i januar.
I interviewet forklarer hun, at hun ikke på forhånd havde fået besked, men en lille hentydning fra sin mor, prinsesse Benedikte, om, at det ville ske.
Kommer til at nyde det
Prinsesse Nathalie er fuld af beundring over dronning Margrethes store og livsændrende beslutning.
- Jeg synes, det er flot af hende, lyder det fra prinsessen, der i første omgang var i chok, da hun hørte hendes beslutning.
- Men jeg kan virkelig godt forstå hende. Hun har sikkert gjort sig mange tanker omkring sin beslutning. Nu kan hun nyde at have givet ”sceptret” videre til kong Frederik og dronning Mary og nyde at se, hvor godt de kommer til at gøre det. Fordi jeg er hundrede procent sikker på, at de kommer til at gøre det rigtig godt. Det er nye tider, vi er i det 21. århundrede, og de kommer sikkert til at gøre det på mere moderne vis, forklarer prinsessen og understreger dermed, at hun er sikker på, at tiden efter abdikationen bringer meget godt med sig.