28. maj. 2010
Af af Annelise Weimann
Prinsesse Nathalie er blevet gift
Prinsesse Nathalie og Alexander Johannsmann.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Benediktes datter, Nathalie, er i største hemmelighed blevet gift i Berleburg med Alexander Johannsmann.
Prinsesse Nathalie er i største hemmelighed blevet gift i Berleburg. Den borgerlige vielse fandt sted i Orangeriet, der ligger lige ved siden af slottet.
Det var byens borgmester, der forestod vielsen, og til stede var ud over brudeparret, prinsesse Nathalie og Alexander Johannsmann, også deres forældre samt Nathalies søskende, prins Gustav og prinsesse Alexandra, samt brudgommens mormor.
Brylluppet blev fejret med en middag for 12 personer bagefter på slottet.
Prinsesse Nathalie er højgravid og ventes at føde om godt en måned. Hun er yngste datter af prinsesse Benedikte og prins Richard.