Prinsesse Eleonore skilles fra kæresten efter 10 år
Lykken brast for prinsesse Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe og hendes kæreste gennem ti år Poul Hess, og de to har besluttet at fortsætte deres liv hver for sig.
- Jeg mødte Poul, da jeg var 20 år gammel. Vi har haft nogle fantastiske år sammen, hvor vi har elsket hinanden højt og var hinandens bedste venner. Selv efter flere år kunne jeg stadigvæk få sommerfugle i maven, når jeg kiggede på ham. Men til vores store sorg og forundring kunne vi alligevel ikke få forholdet til at fungere, og vi måtte gå hver til sit. Vi er ikke uvenner, og jeg ønsker Poul alt det bedste, siger prinsessen til Her & Nu.
Prinsesse Eleonore-Christine af Schaumburg -Lippe er datter af dronning Margrethes beslægtede prins Waldemar af Schaumburg-Lippe og afdøde prinsesse Anne-Lise af Schaumburg-Lippe.