17. okt. 2023
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Prinsesse Carinas diadem fra prins Christians fest: Derfor skiller det sig markant ud fra andre royale diademer

Prinsesse Carina og prins Gustav til prins Christians 18-års fødselsdag.
Prinsesse Carina og prins Gustav til prins Christians 18-års fødselsdag.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Carina af Berleburg bar sit bryllupsdiadem til prins Christians 18-års fødselsdag.

Der var feststemning på Christiansborg Slot den 15. oktober, hvor dronning Margrethe var vært ved et stort gallataffel i anledning af tronarvingen prins Christians 18-års fødselsdag.

Fra Berleburg Slot i Tyskland kom også dronning Margrethes nevø prins Gustav og hans hustru, prinsesse Carina, som blev forældre for første gang i maj.

Faktisk på kronprins Frederiks fødselsdag, den 26. maj.

Til festen på Christiansborg Slot bar prinsesse Carina en hindbærrød kjole syet i silkecady af Birgit Hallstein med læg foran i skørtet og en voerdel med rynkede klokkeærmer. Om livet bar hun et håndbroderet glasperle-bælte.

I de mørke lokker funklede de smukke diadem, som prinsesse Carina også bar til sit bryllup den 4. juni 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-17/1_han2132.jpg
Prinsesse Carina.
Foto: Hanne Juul

I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse har historiker Jon Bloch Skipper fået et spørgsmål om netop dette diadem – hvor stammer det fra? Er det fra Gustavs familie? Og har Benedikte nogensinde brugt det?

Jon Bloch Skipper svarer:

Diademet har, så vidt jeg ved, ikke en lang, royal historie. Dets prove­niens er dog ikke fuldstæn­dig klarlagt, men designet ser moderne ud og er for­mentlig af nyere dato. Diademet skulle angivelig være lavet efter tegninger fra den nu hedengangne, men berømte og traditi­onsrige tyske juvelervirk­somhed Kreuter & Co. Det kan med andre ord være købt til prinsesse Carina, der har båret det ved flere lejligheder – og første gang i København i forbindelse med dronning Margrethes 70-års fødselsdag i april 2010. Det elegante og kost­bare smykke har ni karak­teristiske pigge, som er forsynet med store, runde brillanter. Piggene er mon­teret på en base af diaman­truller med ophængte og påsatte diamanter. Diade­met har, så vidt vides, ikke været anvendt af andre end prinsesse Carina.

Dermed skiller prinsesse Carinas smukke diadem med brillanter og diamanter sig ud fra andre kongelige diademer.

Diademet har prinsesse Carina også brugt i mange år før brylluppet med prins Gustav. Herunder har vi samlet et galleri med nogle af de store, kongelige begivenheder, hvor prinsesse Carina har båret det smukke og funklende diadem.

Prinsesse Carinas bryllupsdiadem

Læs mere om: