Prinsesse Benedikte afslørede legatmodtagere på Amalienborg
Prinsesse Benedikte afslørede hvem, der er blevet tildelt Dronning Ingrids Hæderslegat 2020.
Det skete ved en lille uhøjtidelig sammenkomst i prinsesse Benediktes repræsentationslokaler på Amalienborg, hvor de to prismodtagere bassanger Nicolai Elsberg og balletdanser Tobias Praetorius begge var til stede for at takke for den fornemme pris.
Hver hæderslegat modtager får 250.000 kroner, men den officelle overrækkelse sker først 26. april i Tivolis koncertsal, hvor prinsesse Benedikte og hendes to søstre, dronning Margrethe og dronning Ingrid også er tilstede.
Tivoli fejrer ved samme lejlighed fejrer dronningens 80-års fødselsdag med en balletgalla.
Meget beæret
- Jeg er bare helt vild glad og meget meget beæret. Det havde jeg aldrig drømt om. Det gør det muligt for mig at rejse ud og få ny inspiration og forhåbentlig gøre mig dygtigere, siger 24-årige balletdanser ved Det Kongelige Teater, Tobias Praetorius, der deler æren af at modtage dronnign Ingrids Hæderslegat med sin søster, kongelig solodanser Ida Praetorius, der allerede i 2013 fik legatet overrakt.
Se med i videoen og hør prinsesse Benedikte selv fortælle om hæderslegatet, ligesom prinsessen også afslører hvem, der har peget på de to legatmotagere, som prinsesen håber, kan hjælpe dem videre i deres karriere.
- Mine søstre og jeg er meget glade og taknemmelige for, at vi kan uddele dette legat og mindes vores mor, siger prinsessen glad.