23. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Athena i topform til byfest

Prinsesse Athena
Prinsesse Athena
Foto: Martin Høien
For 10-årige prinsesse Athena var det en fest at være i Cahors med sine forældre samt brødrene prins Henrik og prins Felix.

Prinsesse Athena, 10 år, havde en herlig dag sammen med sine forældre prins Joachim og prinsesse Marie samt brødrene prins Henrik og prins Felix, da der i går var Tour de France-etape nær Chateau de Cayx.

Om eftermiddagen tog Athena med familien til målbyen Cahors, hvor der var fest og glade dage.

Athena var i hopla

Prinsesse Athena hyggede sig virkelig i det skønne vejr, og hun så ligesom resten af familien ud til at nyde den sjove byfest med cykelløb og høj musik dagen lang.

Alle var glade omkring prinsesse Athena, der under løbet både var på familieudflugt i VIP-bil ude på ruten for at se rytterne suse af sted, og senere var Athena altså med familien ved målstregen, da Jonas Vingegaard og de andre stjerner med over 50 km i timen kom i mål.

Prinsesse Athena, prins Joachim og prinsesse Marie
Prinsesse Athena, prins Joachim og prinsesse Marie
Foto: Martin Høien

Hjem til fest for Felix

Efter Tour-festen fortsatte festen hjemme på Chateau de Cayx, hvor prins Felix blev fejret i anledning af sin 20-års fødselsdag.

Athena og familien så glade ud, da BILLED-BLADET mødte prinsefamilien på vej hjem fra en stor dag i Cahors.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho7888.jpg
Prinsesse Athena og prins Joachim
Foto: Martin Høien

Læs mere om: