Prinsesse Alexandra brugte kun bryllupsdiademet én gang
Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Kära kungliga brevlåda
Jag tittade på er sändning från prinsessan Theodoras bröllop. Jag både såg och läste att hon bar Cartier-diademet som många danska prinsessor tidigare. Dock kan jag inte läsa någonstans att prinsessan Alexandra, prinsessan Benediktes dotter, bar det när hon gifte sig med greve Jefferson von Pfeil und Klein-Ellguth. Men visst bar även hon Cartier-diademet då? Då har ju alla drottning Ingrids kvinnliga ättlingar burit det vid sina bröllop.
Vänliga hälsningar
I. Olsson
Kære I. Olsson
Cartier-diademet kaldes også "Bryllupsdiademet", fordi både dronning Margrethe, prinsesse Benedikte, dronning Anne-Marie samt prinsessens og dronning Anne-Maries døtre har båret det til deres bryllupper, dvs. også prinsesse Alexandra af Berleburg, da hun giftede sig med grev Jefferson i 1998, og prinsesse Nathalie af Berleburg, da hun ægtede Alexander Johannsmann i 2011. Trods sit navn er diademet blevet anvendt ved mange andre begivenheder i den kongelige slægt. Det kom til Danmark gennem dronning Ingrids mor, den britiskfødte kronprinsesse Margareta af Sverige, der havde fået det af khediven af Egypten i forbindelse med sit bryllup med Sveriges kronprins Gustav Adolf i 1905. Ingrid arvede det af sin mor og tog det med til Danmark, da hun giftede sig med kronprins Frederik (9.) i 1935. Prinsesse Alexandra af Berleburg bar Cartier-diademet ved sit bryllup med grev Jefferson, som hun i øvrigt blev skilt fra i 2017. To år senere blev hun gift med grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille i Svendborg, hvor hun ikke bar diademet, men en tiara, som tilhører sin mands slægt.
Venlige hilsner
Jon Bloch Skipper
Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".