23. nov. 2022
Af Marianne Singer

Prins Joachim og prinsesse Marie overrasker med juleplaner: Se hvem der også skal med

Prins Joachim
Prinseparret.
Foto: Hanne Juul
Kongehuset har onsdag meldt ud, hvordan prins Joachim og prinsesse Marie holder jul i år.

Kongehuset meddeler onsdag på deres hjemmeside, hvordan den kongelige familie holder jul i år.

I den forbindelse skriver kongehuset, at prins Joachim og prinsesse Marie sammen med deres børn vil tage på en længe planlagt udlandsrejse hen over julen.

Hvor præcis de rejser hen, oplyser de ikke.

Nikolai og Felix rejser med

Prins Joachim og prinsesse Marie fejrer jul i udlandet sammen med alle deres fire børn, prinsesse Athena, 10, prins Henrik, 13, prins Felix, 20, og prins Nikolai, 23.

Således bekræfter grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen overfor BILLED-BLADET, at prins Nikolai og prins Felix i år holder jul med deres far og prinsesse Marie, mens grevinde Alexandra juleaften er sammen med gode venner.

Prins Nikolai og prins Felix plejer at holde jul hos skiftevis deres mor og far.

Læs mere om: