Prins Joachim er ikke med til reception i Landstingssalen: Her er årsagen
Mandag formiddag markerede Folketinget det historiske tronskifte, der fandt sted den 14. januar.
Fra kongefamilien deltog kong Frederik og dronning Mary, kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Benedikte.
Inden begivenheden startede, var en tydeligt glad prins Joachim ved sin mors side, mens de ventede på Danmarks nye kongepar.
Prins Joachim deltog i markeringen i Folketingssalen sammen med resten af den kongelige familie, men ved den efterfølgende reception i Landstingssalen havde han forladt Christiansborg igen.
Det er der en helt særlig årsag til.
Ifølge kongehuset skulle prinsen nemlig nå et fly tilbage til Washington.
Han er dermed på vej hjem til prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena i USA, hvor han også skal tilbage på arbejde.