14. nov. 2023
Af Sofie Nymand

Prins Christian til sit første statsråd: Disse to sad han ved siden af

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Hanne Juul
Tirsdag tog prins Christian plads i statsrådet for første gang.

En måned efter at han fyldte 18 år, deltager prins Christian tirsdag i sit første møde i statsrådet, hvor han afgiver sin erklæring og skriver under på, at han vil overholde grundloven.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Lidt over klokken 9.00 trillede kronebilen med dagens hovedperson og hans far, kronprins Frederik, ind i prins Jørgens Gård på Christiansborg Slot. Kort efter stod prins Christian og kronprins Frederik i statsrådssalen, hvor de inden regeringens ankomst fik et par hurtige instruktioner af kabinetssekretæren.

Herefter tog de plads om det røde fløjlsbord midt i rummet, og her satte prins Christians sig ved siden af kronprins Frederik og udenrigsminister Lars Løkke.

Også kronprins Frederik sad ved siden af udenrigsministeren, som i 1986 var Uffe Ellemann-Jensen.

Når regeringen mødes med dronning Margrethe og kronprins Frederik for at forelægge og få underskrevet landets love i statsrådet, sidder de i rangorden.

Ifølge Altinget findes der ikke formelle regler for rækkefølgen, men traditionelt står statsministeren forrest, efterfulgt af udenrigs- eller finansministeren.

Derfor var det også statsministeren, der under dette statsråd sad ved siden af dronning Margrethe.

Prins Christian får ikke et fast sæde i statsrådet på nuværende tidspunkt. Det gør han først som tronfølger, og dermed efter et tronskifte.

Efter statsrådet kan han udpeges til rigsforstander.

Mere om: