Nye søde billeder afslører: Se hvad prinsesse Athena og prinsesse Gabriella har tilfælles
Da prinsesse Gabriella, 7, i fredags var på julemarkedet i Monaco sammen med sin tvillingebror, kronprins Jacques, sin mor, fyrstinde Charlene og sin fars niece, Charlotte Casiraghi, var hun sød og smart i et fint julelook, der bestod af røde sko med rem, en yndig velourkjole med blomsterprint og en rød uldfrakke med faux fur-detalje i kraven - altsammen, ifølge Ufonomore, fra franske Jacadi.
Klassisk stil
Det franske mærke, der er kendt for sin klassiske stil i høj kvalitet, har prinsesse Gabriella ofte vist sig i.
Og hun er ikke den eneste prinsesse, som er blevet iklædt mærket fra lille af.
Vild med mærket
Også prinsesse Marie har længe været glad for Jacadi-tøj til prinsesse Athena.
Og nu hvor Athena er i en alder, hvor hun sikkert også selv er med til at bestemme, hvad hun ønsker at bære, viser hun sig stadig med det populære mærke.
Båret flere gange
Således var prinsesse Athena iklædt en smart ternet Jacadi-nederdel, da hun deltog i sin farmor, dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæumsfejring i september.
Og i april lyste hun fint op i en hvid sommerlig kjole fra Jacadi samt sko med rem fra Jacadi ved prinsesse Isabellas konfirmation.
Også på det officielle portræt, som kongehuset delte af prinsesse Athena i forbindelse med hendes 10-års fødselsdag, havde prinsessen en Jacadi-cardigan på.