Nye billeder: Prinsesse Alexandras søde juleoverraskelse på slottet
Der er i den grad taget hul på julen hjemme hos greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille og prinsesse Alexandra på Egeskov Slot på Fyn.
Således kan besøgende i de kommende to weekender nyde den dejlige stemning på slottets julemarked, der hører én af landets største slotsjulemarkeder med 100 markedsboder.
Overdådigt julebord
Her kan man også se det smukt pyntede julebord, som prinsesse Alexandra har dækket i anledning af den traditionsrige højtid.
Et bord, der er inspireret af både hendes mor, prinsesse Benedikte, og mormor, dronning Ingrid, skriver Egeskov Slot på slottets Instagram-opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
En stor glæde
"Prinsesse Alexandra har dækket julebordet på Egeskov Slot. Du har mulighed for at se familiens julebord i en lille udstilling i Cafe Rigborg til Egeskov Julemarked.
- Når familien samles på slottet i juledagene, skal børn og voksne kunne mærke den magiske stemning, som hører juletiden til. Især for min mormor og min mor, var julen en meget vigtig tid på året. Familien skulle samles til hygge og nærvær omkring julebordet, som altid var fantasifuldt udsmykket, til stor glæde for os alle”, fortæller Prinsesse Alexandra, som nu bærer familiens tradition videre på Egeskov. #egeskovjulemarked #egeskovslot #egeskov #jul," skriver Egeskov Slot på deres Instagram til de flotte billeder af prinsessen, der dækker julebord.
Vidunderligt syn
Derudover har Egeskov Slot også delt et skønt billede af en regnbue på himlen over slottet og julemarkedet.
"Det er næsten det rene julemagi! ? Vi havde den flotteste regnbue til Egeskov Julemarked i dag. ?
#egeskovslot #egeskov #julemarked #visitdenmark #visitfyn," skriver slottet til billedet på deres Instagram.