13. aug. 2019
Af Dorte Quist

Nu er prins Henriks kunstsamling på eftersyn hos Bruun Rasmussen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/henrik_9.jpg
Foto: Lærke Posselt
På fredag kommer 900 genstande fra prins Henriks store asiatiske og afrikanske samling på eftersyn hos det berømte kunstauktionsfirma.

900 kunstgenstande fra prins Henriks bo kommer på gennemsyn på fredag hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade i København.

Gennem hele sit liv var prins Henrik en passioneret samler af asiatisk jadekunst og figurer og masker fra Afrika, og nu bliver første del af hans store samling solgt på auktion hos Bruun Rasmussen.

Genstande bliver på Chateau Caix

Både dronning Margrethe og resten af den kongelige familie har valgt at beholde en del af den kæmpestore samling selv, og nogle af genstandene forbliver stående på Chateau Caix.

Men alligevel er der mange, mange hundrede genstande, som nu skal sælges hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner; samme sted, hvor prins Henrik i øvrigt købte mange af dem gennem årene.

Prins Henrik samlede på fantasifuld kunst

Prinsens store og fascinerende af kunst stammer fra Asien og Afrika. Det er en samling, der rummer alt lige fra smukke asiatiske jadeskåle og fabeldyr til fantasifulde frugtbarhedsfigurer og masker fra Afrika.

Selve auktioner bliver indledt med en traditionel auktioner den 27., 28. og 29. august, hvor de første 900 auktionsnumre kommer under hammeren. Senere kommer en lang række kunstgenstande på auktioner på nettet også.

Eftersynet finder sted 16. august kl. 15-19 og 17.-25. august kl. 12-17.

Læs mere om: