22. apr. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Nu er kronprinsesse Mary landet på ø i Stillehavet

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Kaspar Wenstrup
Kronprinsesse Mary er landet på Vanuatu, hvor hun søndag tager hul på en meget interessant arbejdsdag med besøg på Pele Island.

Vanuatu er på mange måder et paradis i Stillehavet med farverige koralrev, jungle, stammefolk og meget mere, og staten er med sine 83 øer meget spændende, fordi der er stor forskel på kultur og landskab på de mange øer.

Vanuatu har dog også store udfordringer i disse år, og det er i forbindelse med disse udfordringer, at kronprinsesse Mary besøger østaten i Stillehavsregionen.

Mary skal nå meget

Kronprinsessen er ifølge planen netop landet i Port Vila i Vanuatu, og snart tager Mary hul på et stramt arbejdsprogram.

Kronprinsessen besøger sammen med minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen østaterne Vanuatu og Fiji samt Australien den 23.–28. april.

Med rejsen til Vanuatu vil kronprinsessen og ministeren sætte fokus på konsekvenserne af klimaforandringer i Stillehavsregionen.

Besøget på Vanuatu den 23.–24. april finder således sted kort tid efter, at østaten har været ramt af to cykloner og to jordskælv.

Mary vil blandt andet deltage i feltbesøg til kriseindsatsområder og få lejlighed til at mødes med aktører, som forestår genopbygningsprojekter i kølvandet på naturkatastroferne.

Følg med lige her

Kronprinsessen indleder arbejdsbesøget søndag med en sejltur ud til en helt særlig lille ø, Pele Island, og BILLED-BLADET er naturligvis med, så du kan følge med i det hele lige her på vores website.

Læs mere om: