Nu er det afsløret, hvor de tog hen: Prinsesse Märtha Louise overrasket med bryllupsrejse af Durek Verrett
Den 31. august blev prinsesse Märtha Louise gift med sin store kærlighed, Durek Verrett, i Geiranger i Norge.
Nu, halvanden måneds tid efter, afslører Durek Verrett på sin Instagram, at han overraskede sin hustru med den mest fantastiske bryllupsrejse, der gik til Tyrkiet.
Et rent paradis
"Efter vores betagende, kærlighedsfyldte og virkelig fortryllende bryllup, delt med den smukkeste, kreative og mest inspirerende familie og venner, tog jeg min elskede kone @iam_marthalouise på en overraskende bryllupsrejse - lavet til de reneste hjerter. Vi rejste til et paradis, hvor jeg tilbragte mine yngre år, omgivet af den kærlige og nærende ånd i Tyrkiets rige kultur." skriver Durek Verrett i sit opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
Herefter fortsætter han:
"Vores private villa ved havet blev det perfekte tilflugtssted til at dele vores kærlighed, hengivenhed og starten på vores nye liv som mand og kone. I den første del af vores bryllupsrejse bød vi vores elskede familie og venner velkommen til at deltage i vores glæde og omgive os med den varme og kærlighed, de bringer ind i vores liv."
"Hvert et øjeblik var lavet til at få min kone til at føle sig lige så elsket og taget godt af, som hun så uselvisk plejer at tage sig af alle omkring sig. Min elskede, dette er kun begyndelsen. Der er så meget mere i vente." skriver Durek Verrett til både magiske og smukke billeder og en enkelt video fra bryllupsrejsen med prinsesse Märtha Louise.