11. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Nu er det afsløret: Han skal være vært på Kronprinsparrets Priser 2023

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Snart går kronprinsparret på scenen for at uddele "Kronprinsparrets Priser". Og her får de selskab af en kendt tv-vært.

Til november går kronprins Frederik og kronprinsesse Mary endnu en gang på scenen, når de uddeler ”Kronprinsparrets Priser”.

På scenen får de selskab af en særdeles erfaren vært.

Det er nemlig Kåre Quist, der står sammen med kronprinsparret, skal stå i spidsen for showet som vært.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Hvert år uddeler kronprinsparret fire priser inden for kunst, kultur og socialt arbejde. Under showet bliver der uddelt ’Kronprinsparrets Kulturpris’ og ’Kronprinsparrets Sociale Pris’, hvor der hver især medfølger 500.000 kroner. Og Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris og Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris, hvor der følger 100.000 kroner.

Sidste år blev "Kronprinsparrets Priser" afholdt i Ringsted, hvor skuespiller Jakob Oftebro styrede slagets gang, og hvor blandt andre komikeren Heino Hansen gik på scenen.

I år er det så Musikhuset Esbjerg, der sætter scenen, når showet sendes direkte lørdag den 4. november klokken 21.00.

Læs mere om: