Nævnes i ny rapport: Mary og Margrethe til festlige aftener i Fredensborg
I kongehusets årsrapport om den kongelige families aktiviteter i 2021 nævnes flere festlige begivenheder, som har været afviklet i de smukke rammer på Fredensborg Slot.
For dronning Margrethe bød året således på en række højdepunkter i kunstens og kulturens verden, hvolket nævnes i kongehusets årsrapport, som du kan se her:
I den royale årsrapport fremhæves det, at Slots- og Kulturstyrelsen i 2021 modtog Europa Nostra-prisen i kategorien “Bevarelse af kulturarv” for restaureringen af Fredensborg.
Det blev fejret den 10. juni med reception ved Fredensborg Slot, og her var dronning Margrethe i hovedrollen.
Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary til middag
Det nævnes også, at der var to ekstraordinære middage på Fredensborg Slot.
I september var dronningen sammen med kronprinsesse Mary i de markante roller, da Hærens Hæderstegnsmiddag blev afholdt.
En måned senere blev den danske filmbranche hyldet ved den traditionsrige Fredensborgkoncert.
Her var der igen deltagelse af dronning Margrethe samt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.
Også prins Joachim og prinsesse Marie deltog ved den lejlighed.