21. maj. 2024
Af Marianne Singer

Næsten ikke til at genkende: Så meget er ændret på dronning Marys himmelblå drøm af en kjole

Dronning Mary strålede i en Birgit Hallstein-kreation i Oslo i sidste uge. 
Dronning Mary strålede i en Birgit Hallstein-kreation i Oslo i sidste uge.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary bar ved den store gallamiddag i Oslo i sidste uge en fortryllende gallakjole, der så ud som ny efter en række overraskende ændringer.

Dronning Mary fik i 2015 syet en himmelblå silke duchessekjole af den danske topskrædder Birgit Hallstein til prins Carl Philips bryllup med Sofia Hellqvist i Sverige.

En vidunderlig kjole med en ærmeløs overdel med en dyb V-ryg og et smalt indsyet bælte.

Gjorde indtryk

Indtryk gjorde dengang især kjoleskørtet med stor vidde og prydet med stosede blonder på forstykket.

Det var arrangeret i mange læg midt bagpå i taljen og med et overdådigt langt slæb.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/BB-90067.jpg
Dronning Mary i den fantastiske kjole i 2015.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/BB-89988.jpg
Foto: Hanne Juul

Den samme kjole?

I sidste uge bar dronning Mary så den elegante gallakjole for anden gang, ved gallamiddagen på det kongelige slot i Oslo i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Norge.

Og mange måtte kigge efter en ekstra gang for at være sikker på, at det var samme kjole som den, dronningen bar i 2015.

Markante ændringer

Birgit Hallstein har på den nye udgave af kjolen klippet det lange slæb af og skørtet er blevet trimmet, så halvdelen af stofmængden nu er fjernet.

Alle wienerlæg bagtil er væk, og kjolelængden fortil er kortere, så den nu viser sko og ankler.

Blonde afmonteret

Den sirlige blonde, påsyet med silketråd på forstykket, er blevet afmonteret.

Derudover er den oprindelige overdel blevet erstattet med en ny korsetoverdel med stivere, kreeret af det oprindelige stof, og en god tætsiddende base for alle de tunge ordener, der skulle monteres til den store fornemme middag med dresscoden Galla A.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/20240514_HAN5459_0.jpg
Dronning Mary under gallamiddagen i Oslo i sidste uge i den på elegant vis omdesignede gallakjole af Birgit Hallstein.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/20240514_HJP3433.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/20240514_HAN5428.jpg
Foto: Hanne Juul

Organza flyttet til overdel

Der er tilføjet en let asymmetrisk organza drapering om skuldrene (den var tidligere i skørtet), der former sig i en dyb udskæring på ryggen, hvor stoffet er samlet i en snoning ned mod taljen.

Et bredt bælte markerer nu taljen, hvor der ligeledes er en oplagt mulighed for at placere en ordensstjerne.

Dronning Mary har dermed endnu engang vist på hvor elegant vis, man kan give sine gallakjoler nyt liv.

Læs mere om: