Meghan går i Mary og Kates fodspor
Hertuginde Meghan markerede Kvindernes Internationale Kampdag forleden med et besøg på et værested for gravide kvinder, der er ramt af partnervoldens forbandelse.
Meghan donerede ifølge Hello Magazine babytøj til stedet, og samtidig rettede hun fokus på et stort og desværre stigende samfundsproblem.
Netop partnervold og arbejdet for at løse dette uhyggelige problem er noget, Danmarks kronprinsesse Mary i mange år har sat fokus på.
Meghan må være inspireret af Mary og Kate
Vores kronprinsesse er den af alle kongelige, som fører an på området, og mon ikke Mary har inspireret mange i andre kongehuse til at følge i hendes fodspor på netop dette specifikke område.
Storbritanniens prinsesse Catherine er også optaget af at være med til at sætte fokus på arbejdet for at stoppe partnervold, og da Kate var i Danmark i 2022, hørte hun interesseret om Mary Fondens arbejde med problemet.
Mary og Kate var i den forbindelse sammen på besøg i Danner Huset i København, hvor de hørte om arbejdet for at hjælpe kvinder, som har været udsat for partnervold.