Lige nu: Prins Gustav overrasker med nevø til stor fest i Berleburg
Der var store smil på læben hos prins Gustav, da han lørdag klokken 10.00 satte gang i festlighederne ved Skyttefesten på festpladsen tæt på Berleburg Slot.
Som en sød overraskelse havde prins Gustav sin nevø, greve Richard, 22, ved sin side på den solrige morgen.
Det er en stor dag for prins Gustav og hans familie, idet det for første gang i to år igen er muligt at afholde fejringen, efter at pandemien har forhindret det i 2020 og 2021.
Stor fejring
Prins Gustav og greve Richard deltog i den såkaldte andagt med musik, taler og uddeling af skydebeviser.
Undervejs skød prins Gustav et æresskud sammen med tre andre skytter.
Søn af prinsesse Alexandra
Greve Richard er søn af prinsens søster, prinsesse Alexandra og greve Jefferson.
Prinsesse Alexandra er i dag gift med greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som hun bor sammen med på Egeskov Slot på Fyn.
Senere på dagen venter der prins Gustav og hans familie spændende oplevelser med blandt andet fugleskydningen, udnævnelse af skyttekongen og skyttedronningen og dejlig feststemning med hundredevis af lokale berleburgere.
Prins Gustav blev gift med sin kæreste gennem tyve år, Carina Axelsson, i starten af juni.
Det forventes, at prinsesse Carina, deltager i Skyttefesten senere på dagen.
Glæd dig til at følge festlighederne i Bad Berleburg på BILLED-BLADETs hjemmeside hele dagen.