Kronprinsessen ved Vesterhavet: Mary ville lige nå en enkelt vigtig ting, inden hun vinkede farvel
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary fik en skøn oplevelse, da hun forleden var til indvielse af Skudestien i Tornby Klitplantage i Nordjylland.
Gennem skov og over marker og klitter gik Mary på den nye vandrerute Skudestien.
Ruten gik gennem noget af det smukkeste landskab, man kan opleve ved Vesterhavet.
Vandreruten, som forener naturoplevelser med egnens kulturhistorie, er skabt af lokale ildsjæle fra landsbyen Tornby i samarbejde med Naturstyrelsen.
Kronprinsesse Mary på toppen
Ved afslutningen af vandringen fik Mary og de andre vandrere æbler og vand, så man kunne få fyldt depoterne op, og så var det tid for kronprinsessen til at vinke farvel efter en ekstraordinær eftermiddag.
Inden afgang ville Mary dog lige nå en enkelt ting.
Kronprinsessen gik op på toppen af klitterne for at nyde udsigten over Vesterhavet.
Fra det særligt høje punkt i klitlandskabet spejdede kronprinsessen ud over vandet og nød det himmelske vue.