Kronprinsessen i godt selskab: Mary havde et par fine bordherrer
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik har i aften på Christiansborg Slot været værter for aftenselskab for regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europa Parlamentet.
Mary og Frederik gjorde flot entré
Kronprinsparret gjorde efter at have hilst på alle gæster i Fløjlsgemakket en flot entré til riddersalen.
Kronprinsesse Mary kunne glæde sig over, at hun havde to fine bordherrer stående klar til at tage imod hende.
Mary havde på sin ene side folketingsmedlem og tidligere udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen.
Og på sin anden side justitsminister Mattias Tesfaye.
Begge herrer sørgede for, at kronprinsessen på den store aften havde det som blommen i et æg ved sit bord.
Kender Helveg ganske godt
Kronprinsessen kender Rasmus Helveg ganske godt, da de i Helvegs ministertid var af sted på arbejdsrejser, hvor deres samarbejde fungerede fint.
Mon ikke Mary og Rasmus Helveg i løbet af snakken ved bordet fik genopfrisket et par af rejseminderne.