Kronprinsesse Mary på vigtig mission i USA
I forbindelse med kronprinsesse Marys besøg til Seattle i USA i begyndelsen af maj løftes sløret for et dansk kulturfremstød, som Udenrigsministeriet og Kulturministeriet står bag.
Kronprinsessen skal sammen med danske genreorganisationer inden for musik, film, arkitektur og design være med til at skabe bedre betingelser for dansk kunst og kultur i USA.
Det er håbet, at man med Mary som spydspids kan skabe et bedre fundament for danske kunstnere, som så kan få deres gennembrud på den store scene.
Kronprinsesse Mary på universitetet
Den kulturelle mission er vigtig, men det er bestemt også vigtigt for kronprinsessen at sætte fokus på en anden af hendes mærkesager – kvinders rettigheder.
Det får Mary lejlighed til på Washington University i Seattle, hvor hun skal holde en tale ved et større debatarrangement. Universitetet i Seattle er USA's næststørste med cirka 50.000 studerende.
Kronprinsesse Mary er en del af stor organisation
Temaet for debatten på universitetet er styrkelse af kvinders rettigheder og de økonomiske begrænsninger, som kvinder oplever.
Udenrigsminister Anders Samuelsen holder den afsluttende tale under arrangementet, som foregår i samarbejde med International Center for Women’s Research. Dette er en førende organisation inden for forskning om køn og ligestilling, og kronprinsesse Mary er en del af ICRW’s Ledergruppe.
Herunder kan du se vores seneste videoer med kronprinsesse Mary - God fornøjelse!