Kronprinsesse Mary kombinerede to outfits: Så sofistikeret ud i nyt genbrugslook
Kronprinsesse Mary er en stor fortaler for bæredygtighed og genbrug, og det synliggjorde hun, da hun tirsdag var til ”Global Fashion Summit” i DR Koncerthuset i København.
Det er et førende internationalt topmøde med fuld fokus på bæredygtighed i mode- og tekstilindustrien.
Kronprinsessen dukkede op i et sofistikeret look, der bestod af en hvid blazer, hvid vest og brun, polkaprikket nederdel.
Og tøjet var bestemt ikke nyt, men derimod genbrug. Til gengæld var det første gang, at hun kombinerede netop disse to outfits. Det skriver Royal Fashion Police.
Kronprinsesse Mary bar en nederdel med polkaprikker fra Diane von Fürstenberg.
Den er en del af et sæt, hvor der hører en matchende top til.
Her ses kronprinsessen i 2019, hvor hun deltog i en prisuddeling hos Carlsberg Fonden i det flotte, polkaprikkede sæt.
Den hvide blazer og vest er fra Max Mara, og det har kronprinsesse Mary også båret før.
Blazeren og vesten er en del af et smart jakkesæt, som kronprinsessen blandt andet bar under et besøg i Stockholm i 2017, hvor hun mødtes med kronprinsesse Victoria.
Men det er ikke kun kronprinsesse Mary, som har båret den hvide blazer og vest.
Hun lånte nemlig de to dele til sin ældste datter, prinsesse Isabella, da hun skulle konfirmeres i 2022.