8. aug. 2013
Af af Ulrik Ulriksen
Kronprinsesse Mary inspireret af Uffe Buchardt og Kim Grenaa
Kronprinsesse Mary sammen med Uffe Buchard og Kim Grenaa.
Martin Høien/BILLED-BLADET
Danmarks modebeviste kronprinsesse Mary lod sig inspirere og begejstre under første besøg på modeugen.
Kronprinsesse Mary besøgte torsdag formiddag Bella Center for at se nærmere på dansk og international mode ved Copenhagen International Fashion Fair.
Efter at være blevet modtaget af blomsterpigen Alberte, spadserede kronprinsessen hen til Uffe Buchardt og Kim Grenaa, som står bag trend-udstillingen DANSK Direction.
Kronprinsesse Mary fandt meget inspiration til sin egen garderobe, da hun kiggede på lækkerier fra designere som Baum Und Pferdgarten og Designers Remix.
Senere lod kronprinsessen sig også lokke af dansk design fra GANNI, MUUSE og Savannah Wild.
Efter besøget sagde kronprinsessen til BILLED-BLADET, at hun bestemt var blevet begejstret af de nye trends, og at hun havde bemærket meget spændende tøj, som hun godt kunne se sig selv i.