Kronprinsesse Mary i blommefarvet fra top til tå: Kun et særligt smykke skilte sig helt ud
Det var en tradition, der blev holdt i hævd, da kronprinsesse Mary tidligere på dagen afslørede Julemærket 2023 på Københavns Rådhus.
Kronprinsessen er protektor for Julemærkehjemmene, og da hun tidligere på dagen afslørede årets mærke, var hun elegant klædt i blommefarvet fra top til tå, hvilket fik ét særligt smykke, som den danske kronprinsesse bar i dagens anledning, til at skille sig gevaldigt ud.
Over brystet bar kronprinsessen nemlig med stolthed årets julemærke, der var blevet omdannet til den fineste, lille broche.
Kunstneren, der i år står bag mærket, er Lisa Grue, og hun deltog ligeledes i afsløringen af mærket, der skal sætte fokus på at skabe bedre trivsel for børn.
Indtægterne fra salget af Julemærket går til de fem Julemærkehjem, der hvert år hjælper adskillige børn og unge, der kæmper med mistrivsel, ensomhed og mobning.