19. maj. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary gik i køkkenet i Hamborg

Kronprinsesse Mary i køkkenet
Kronprinsesse Mary kastede sig ud i madlavning under besøget i Hamborg.
Hanne Juul / BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary viste, at hun er god i køkkenet til Tasty Living-seminar i den tyske by Hamborg.

Kronprinsparret var stjernerne til et særligt seminar i Hamborg i Tyskland, hvor der blev sat fokus på danske specialiteter indenfor forskellige områder.

Under temaet "Danish Living/Dänisches Leben" var der blandt andet fokus på arkitektur, energi, miljø, medicinalvarer, gastronomi og design.

VIDEO: Kronprinsesse Mary driblede med glade børn

Kronprinsse Mary kaldt til scenen

Det var kulinariske lækkerier, som var på programmet til Tasty Living-seminaret. Og de to kokke Thorsten Scmidt og Jens Rittmeyer var på scenen, hvor de holdt foredrag om krydderier, urter og andre råvarer, mens de lavede salat og spændende dressing.

- Må vi få kronprinsessen på scenen, spurgte Thorsten Schmidt på et tidspunkt, og så trådte kronprinsse Mary op og styrede showet i scenekøkkenet.

Kronprinsessen hjalp kokkene med at forvandle tyske, grønne æbleskræller til skøn salat skåret som lange stykker italiensk pasta. Det var den rene kunst, og den komplekse dressing fuldendte salatværket.

Senere smagte både kronprinsse Mary og kronprins Frederik på Schmidt og Rittmeyers mad, og kronprinsparret var meget begejstrede. Det hele faldt lige i deres smag.

Læs mere om: