Kronprinsesse Mary fik gæster i palæet
Kronprinsesse Mary har virkelig haft travlt den seneste uges tid, hvor hun blandt andet har været en tur i Aarhus til åbningen af Fair Festival.
I dag var det så et vigtigt møde i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, der var på programmet.
Kronprinsesse Mary fik gæster på Amalienborg
Mary fik som protektor besøg af formand Agi Csonka og generalsekretær Charlotte Slente fra DRC Dansk Flygtningehjælp.
Repræsentanterne fra Dansk Flygtningehjælp fortalte kronprinsessen om forholdene for mennesker på flugt rundt omkring i verden det forgange år.
På grund af corona-situationen er en meget vanskelig situation for flygtningene blevet endnu mere udfordrende.
Det er ekstremt hårdt for mange grupper af flygtninge, og specielt kvinder og piger har det svært.
Et mere værdigt liv
Kronprinsessen hørte fra Agi Csonka og Charlotte Slente også om organisationens prioriteter i forhold til at hjælpe flygtninge og internt fordrevne i cirka 40 lande til et mere værdigt liv.