15. mar. 2016
Af Lene Skriver Bak
Kronprinsesse Mary brugte halssmykke som diadem
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Til dronningens aftenselskab for kunst og kultur bar kronprinsesse Mary et nyt diadem, der dog ikke var helt nyt.
Dronning Margrethe inviterede tirsdag til aftenselskab for kunst og kultur, og kronprinsesse Mary var naturligvis at finde blandt deltagerne.
Dejligt påske-tilbud på BILLED-BLADET. Læs mere her!
Ikke kun kjolen, som kronprinsessen bar, var ny. Også hovedpynten, det glimtende diadem, var nyt at skue i Marys hår.
Her bar kronprinsesse Mary nemlig et diadem, hun ikke tidligere har båret. Eller det vil sige… i hvert fald ikke som diadem.
Hårpynten er nemlig et smykke, der også fungerer som halssmykke, og sådan har kronprinsessen båret det tidligere, blandt andet til markeringen af dronning Margrethes 75-års fødselsdag i Aarhus sidste forår.
Arkivfoto: Hanne Juul / BILLED-BLADET