Kronprins Frederik sammen med god ven til Smukfest
Sådan en ægte sommerfestival i regnvejr og med højt til loftet er ægte dansk kultur, når den er sjovest, og er der noget, kronprins Frederik sætter pris på, så er det altså kulturelle oplevelser af den afslappede slags.
Kronprins Frederik har indtil videre virkelig nydt at være i Skanderborg til Smukfest, hvor også mange andre kendte ansigter har været et smut forbi.
Kronprins Frederik hygger sig
Kronprins Frederik har været i rigtig fint selskab med en god ven på festivalen.
Kronprinsen fulgte koncerten med bandet Hugorm side om side med sin kammerat Michael Brandt, der er gift med Ellen Hillingsøs kusine Rikke Juel Brandt.
I det hele taget ser kronprinsen ud til at være omgivet af flere jævnaldrende herrer, der har samme musiksmag som ham selv.
Og så er det jo i øvrigt cool at have et festivalarmbånd, der giver adgang til alle de fede scener.
Kronprins Frederik har tidligere på sommeren også været forbi Musik i Lejet i Tisvildeleje, så han har virkelig dyrket musikfestivalens fornøjelser i løbet af ferien.