Kronprins Frederik i fin form til kongejagt i Jylland
Mandag morgen var kronprins Frederik vært ved en såkaldt kongejagt i Gludsted Plantage i Midtjylland.
En Kongejagt er, som ordet siger, en jagt som kongen afholder og deltager i.
Som tronfølger var kronprinsen konge af jagtselskabet i den smukke skov i det centrale Jylland, hvor der er masser af vildt.
Frederik i godt selskab
Kronprins Frederik havde godt selskab af en lang række nære venner af kongehuset, prominente gæster og også fremtrædende politikere som Jakob Ellemann-Jensen.
Vejret var køligt, men ganske fint mandag morgen, da jagten gik i gang, og humøret var højt i jagtselskabet.
Forventningerne var også store, da der var meldinger om masser af vildt i terrænet.
Kronprinsen talte til kammeraterne
Inden jagten for alvor gik i gang, talte kronprinsen til sine kammerater.
Han opfordrede alle til at tænke på sikkerheden før noget andet, og så ønskede en veloplagt Frederik alle god jagtlykke.