8. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Kronprins Frederik fejres i flere dage: Dette sker præcis en uge efter tronskiftet

Kronprins Frederik og dronning Margrethe.
Kronprins Frederik og dronning Margrethe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Margrethe overlader tronen til kronprins Frederik den 14. januar, og det bliver fejret over flere dage.

Søndag eftermiddag den 14. januar får Danmark en ny regent, når kronprins Frederik overtager tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

Det bliver markeret de følgende timer med både balkonscener og karetkørsel med hustruen, dronning Mary, og deres familie.

Men det er ikke kun på selve denne historiske dag, at tronskiftet bliver fejret. Det sker nemlig over flere dage.

Dagen efter skal kongeparret deltage i Folketingets fejring af det nye regentpar – og præcis en uge efter tronskiftet er der endnu en festlig begivenhed på programmet.

Ifølge kongehuset bliver der i anledning af tronskiftet afholdt en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.

Her deltager repræsentanter for det officielle Danmark og repræsentanter fra Aarhus by.

Gudstjenesten ledes af kongelig konfessionarius og biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen.

Festgudstjenesten i Aarhus Domkirke finder sted søndag den 21. januar kl. 14.00.

Læs mere om: