
Kronprins Christian er regent: Kongehuset bekræfter årsagen til kong Frederiks fravær

Kronprins Christian har overtaget stafetten – eller scepteret, foranlediges man til at sige. I hvert fald er det kronprinsen, som i øjeblikket er regent.
Det melder kongehuset ud i den kongelige kalender fredag morgen.
Kronprinsen står først for til at overtage, når kong Frederik er bortrejst eller på anden vis er forhindret i at varetage sine kongelige pligter. Og til BILLED-BLADET bekræfter kongehuset, at kongens fravær skyldes et privat ophold i udlandet.
Da det er et privat ophold, uddyber kongehuset ikke opholdet, ej heller hvor kong Frederik befinder sig.
Kronprinsen er regent fra fredag til og med søndag, og kong Frederik er derfor højst sandsynligt tilbage mandag, hvor programmet står på offentlig audiens. Hvis kongen derimod beslutter sig for at forlænge sit udlandsophold, er det kronprins Christian, som skal modtage gæsterne på Christiansborg Slot. Det er dog ikke noget, der tyder på lige nu.

