8. jul. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kongeparret glæder sig: Noget nyt og lækkert venter Mary og Frederik indenfor på Graasten Slot

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Der har været gang i den de seneste dage på Graasten Slot. I morgen ankommer kongeparret til slottet i Sønderjylland, og der er gjort klar til Mary og Frederik både indenfor og ude i slotshaven.

Der er gjort klar til en kæmpe fest tirsdag i Gråsten, når kong Frederik og dronning Mary ankommer til byen for at tage residens på Graasten Slot.

Mary og Frederik modtages ifølge planen tirsdag klokken 16.00 på byens torv.

Vi sender i den forbindelse live fra klokken 15.45 tirsdag fra Gråsten Torv.

Graasten Slotshave og Slotskirke har været lukket fra den 1. juli i forbindelse med klargøring til den royale families sommerophold.

Slotskirken er dog åben ved gudstjenester og aften fællessang.

Slotshaven forventes at åbne igen mandag morgen den 19. august.

Både haven og køkkenet er klar til kongeparret

Haven ved slottet er allerede fuldstændig klar, og her vil kongeparret og deres børn helt sikkert have mulighed for at nyde mange gode stunder.

Også indenfor er alt i top på Graasten Slot, der gennem de senere år er blevet sat fint i stand.

På det seneste er der blandt andet blevet arbejdet på at gøre køkkenet helt perfekt og næsten nyt, så hvis Mary og Frederik vil lave mad selv en af sommerdagene, så kan de glæde sig til at have de bedste rammer at arbejde i.

Hør mere om kong Frederik og dronning Marys første sommer på Gråsten som kongepar herunder:

Læs mere om: