5. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Kongehuset bekræfter: Sådan skal dronning Mary fejres

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Mandag fylder dronning Mary 52 år, og det skal naturligvis fejres.

Dronning Mary har fødselsdag den 5. februar, og selv om hun hverken fylder rundt eller halvrundt, er dagen ganske særlig.

Det er nemlig hendes første fødselsdag som hele Danmarks dronning.

Hvis man havde taget turen ind på Amalienborg Slotsplads mandag i håb om at få et glimt af dronningen på hendes 52-års fødselsdag, måtte man dog gå skuffet hjem.

På Kronborg Slot blev fødselsdagen dog markeret med kanonsalutter.

Derudover kan dronning Mary glæde sig til sin fødselsdagsfejring mandag aften. Præcis hvad der skal ske, vides ikke, men til BT oplyser kongehusets kommunikationsafdeling, at fødselsdagen markeres privat, så mon ikke, der er lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften.

Læs mere om: