24. mar. 2023
Af Marianne Singer

Kongehuset bekræfter: Dronning Margrethe bryder fast tradition efter rygoperation

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe.
Foto: Flemming Jeppesen
Dronning Margrethe kommer ikke til at opholde sig på Marselisborg Slot i Aarhus i påsken, bekræfter kongehuset overfor BILLED-BLADET.

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter overfor BILLED-BLADET, at Hendes Majestæt Dronningen i år ikke kommer til at tage residens på Marselisborg Slot i påskedagene i april, men at hun i stedet kommer til at fejre påsken på Amalienborg.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Meldingen kommer efter, at kongehuset torsdag meldte ud, at dronningen stille og roligt vender tilbage til sine kongelige pligter i midten af april efter at have gennemgået en omfattende rygoperation i februar.

Dronningen er stadig i fuld gang med sin genoptræning, som, ifølge kongehuset, går godt.

Måtte aflyse under pandemien

Dronningen har en tradition for at hygge sig på Marselisborg Slot i påskedagene, dog måtte hun i 2020 aflyse påskebesøget i det jyske på grund af pandemien.

Dengang holdt hun i stedet påskefri på Fredensborg Slot.

Til gudstjeneste

I løbet af påskeferien plejer majestæten at bruge tid på at gå til gudstjenester i Aarhus Domkirke i anledning af højtiden.

Derudover får hun tiden til at gå med at udfolde sine kreative evner og blandt andet dekorere påskeæg, som hun gjorde det med kronprinsfamilien i 2021.

Marselisborg Slot blev i 1967 stillet til rådighed af kong Frederik 9. Marselisborg Slot for det daværende tronfølgerpar, prinsesse Margrethe og prins Henrik.

Mere om: