Kongefamilien hygger sig under ferien på Gråsten Slot
Trods truende og mørke regnskyer valgte regentparret og kronprinsparret at lufte det lette sommertøj til den årlige fotografering.
Sammen med de kongelige feriegæster fra Berleburg, prinsesse Alexandra og grev Jefferson samt deres børn komtesse Ingrid og grev Richard, gik dronningen og prinsgemalen forrest i selskabet.
Imens løb deres fire børnebørn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine fornøjeligt rundt om kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
LÆS MERE: Vagtskifte for fuld musik på Gråsten Slot
Familien satte sig på bænken
Alle 12 satte sig på den lange bænk bagerst i slotshaven, hvor de farverige blomsterbede skabte en perfekt kulisse.
I forvejen var der lagt hynder på bænken, der var blevet gennemblødt efter nattens torden og regnvejr.
Prins Joachim og prinsesse Marie ankommer først senere til det sønderjyske slot sammen med deres fire børn.