KGL KOBBERBRYLLUP: TILLYKKE: I dag fejrer Mary og Frederik kobberbryllup
Så kom dagen! Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik kan i dag, den 14. november 2016, fejre kobberbryllup.
12 ½ år er der gået siden den 14. maj 2004, hvor Mary og Frederik sagde ja til hinanden og til et liv sammen fyldt af kærlighed i med- og modgang.
Vielsen var en vidunderlig oplevelse, der ramte alle i hjertet. Først og fremmest hovedpersonerne selv.
Følelserne fik frit løb
Kronprinsens tårer løb allerede ned ad hans kinder, da han så sin brud komme ind i kirken og nærme sig pladsen ved alteret.
Også Mary havde tårer i øjnene, da hun sad ved sin elskede Frederiks side og blandt andet hørte sin afdøde mors yndlingssalme, ”Eternal Father”, blive sunget.
SE BILLEDERNE: Så smuk var Mary på forlovelsesdagen
Det var en uforglemmelig vielse fra først til sidst. Kærlighedsfesten blev rundet af samme aften klokken 23.59, da Mary og Frederik i Kuppelsalen på Fredensborg Slot dansede brudevals.
Kronprinsparret havde kun øje for hinanden, mens de valsede og nød nuet og udsigten til en smuk fremtid.
BILLED-BLADET ønsker kronprins Frederik og kronprinsesse Mary stort tillykke med kobberbrylluppet.
Se billederne fra Mary og Frederiks bryllup her: