22. apr. 2024
Af Catja Klarskov

Kalenderen afslører prinsessens planer: Så længe skal Marie være i Danmark

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Mandag eftermiddag havde prinsesse Marie sin første, kongelige opgave i Danmark i længere tid, men prinsessens kalender afslører, at det bliver et kort visit.

Mandag eftermiddag ankom prinsesse Marie til Hørsholm på sin første, kongelige opgave i Danmark i længere tid, da prinsessen besøgte Mad Med Hjertet, som sætter fokus på madspild.

Arrangementet fandt sted i Kokkedal Kirke, hvor foreningen viste, hvordan de bidrager til at reducere madspild og samtidig fremme socialt samvær gennem månedlige fællesspisninger og ugentlige kaffedage.

Kongehusets kalender afslører dog, at prinsessens visit i Danmark bliver kortvarigt.

Her fremgår det nemlig, at prinsesse Marie – foruden mandagens kongelige opgave i Hørsholm – kun har yderligere én kongelig opgave planlagt.

Abonnement på BILLED-BLADET

Tirsdag den 23. april besøger prinsessen, sammen med autismeforeningen, Region Hovedstadens Psykiatri.

Prinsesse Marie har været protektor for Autismeforeningen siden 2011, og hun deltager derfor jævnligt i arrangementer og konferencer for børn, unge og voksne med autisme.

Prins Joachim og prinsesse Marie bor til daglig i Washington D.C. sammen med parrets to, fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena.

Mere om: