17. maj. 2017
Af Henrik Salling
Jussi Adler-Olsen: Æreshåndværker og hædret af dronningen
Jussi Adler-Olsen.
Foto: Birger Storm
Under overværelse af dronning Margrethe modtog Jussi Adler-Olsen den fornemme titel.
Forfatteren til perlerækken af krimibøger om Carl Mørk, Jussi Adler-Olsen, har før i dag modtaget et hav at udnævnelser.
Men da han tirsdag aften kunne forlade Københavns Rådhus var det med endnu en anerkendelse i bagagen.
Adler-Olsen kunne nemlig gå hjem med titlen som æreshåndværker. En udmærkelse som han deler med 44 andre modtagere, som gennem et langt arbejdsliv har udmærket sig med deres indsats.
Lang række af medaljemodtagere
Inden Adler-Olsen kunne udnævnes som æreshåndværker, var det 67 andre medaljemodtagere, som var hovedpersonerne. Lige fra elektrikere til møbelpolstrere og lige fra snedkere til guldsmede.
Fra forreste række fulgte majestæten med og glædede sig hver gang hun kunne give hånden og en lykønskning til endnu en medaljemodtager.