Isabella og Christian fortsætter med fjernundervisning hjemme hos Mary
Der har været gang i den i skoler rundt omkring i landet, hvor elever fra 0. til 5. klasse er begyndt i skole igen midt i coronakrisen.
Mens kronprinsparrets yngste børn prinsesse Josephine og prins Vincent, der går i 2. klasse, er begyndt i skole i dag på Tranegårdskolen nord for København, må prinsesse Isabella, der er elev i 6. klasse, og prins Christian, som går i 8. klasse, vente lidt med at møde op til undervisning i klasseværelset.
Isabella og Christian bliver hjemme
Isabella og Christian fortsætter med at få fjernundervisning lidt endnu hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg hos kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, og det er især Isabella helt ok med.
Isabella, som fylder 13 år den 21. april, har i hvert fald for nylig i et video-indslag på TV2 fortalt, at har det fint med denne form for undervisning.
Sjovt med fjernundervisning
- Jeg synes faktisk, det er meget sjovt med det der fjernundervisning sagde prinsesse Isabella, mens prins Christian var mere optaget af noget andet.
- Jeg savner at se mine venner og have en mere varieret hverdag, hvor man får lov til at dyrke sport og være mere aktiv, lød det fra prins Christian i klippet, som kan opleves på kongehusets sociale medier.