I dag sker det: Kronprinsesse Mary klar til at gå på scenen som præsident
Kronprinsessen deltager torsdag eftermiddag som præsident for WWF Verdensnaturfonden i konferencen “Biodiversity is good business”.
Konferencen afvikles i København, og den royale WWF-præsident går på scenen i dag for at holde tale.
Kronprinsessen blev i 2020 udnævnt til præsident for WWF Verdensnaturfonden, som arbejder med at beskytte truede dyrearter og udbrede løsninger, der kan sikre en bedre fremtid for naturen og jordkloden.
Kronprinsesse Mary går på scenen
Ved konferencen "Biodiversity is a good business", som både WWF og Bain & Company står bag, vil de to organisationer oplyse erhvervslivet om den nyeste viden inden for biodiversitet og naturtab.
Kronprinsessen har ved flere lejligheder tidligere sat fokus på biodiversitet, som man kan arbejde med på alle niveauer.
Man kan for eksempel, som kronprinsfamilien har gjort det i Fredensborg ved Kancellihuset, gøre sin egen have mere biodivers og dermed til et sted, hvor blomster, planter, insekter og andre dyr kan trives bedre.