I dag sker det for første gang: Kronprins Frederik afløser dronningen til traditionsrig begivenhed
Kronprins Frederik deltager i eftermiddag i Urparade ved Den Kongelige Livgarde samt overrækker "Dronningens Ur".
Det sker klokken 14.00 på Livgardens Kaserne i København, og det er første gang, kronprinsen er i hovedrollen til den traditionsrige begivenhed.
Kronprins Frederik debuterer i frisk brise fra nord
Kronprins Frederik afløser dronningen, der i denne tid koncentrerer sig 100 % om at genoptræne ryggen efter operationen den 22. februar.
Urparaden finder naturligvis sted under åben himmel, og forhåbentlig arter vejret sig, når kronprins Frederik overrækker “Dronningens Ur” til årets garder.
Lige nu ser det ud til, at kronprinsens debut til Urparaden vil finde sted i pænt vejr.
Temperaturen vil ligge på de omkring fem grader, og der vil være en frisk vind fra nord måske krydret med en enkelt regndråbe eller to.
Følg med lige her
Du kan lige her på billedbladet.dk følge med i alle detaljerne fra kronprins Frederiks særlige eftermiddag på Livgardens Kaserne.
Vi bringer fyldig reportage med nye billeder og video fra den historiske Urparade midt i København med kronprinsen i hovedrollen.