
Hvad søren?! Dronning Marys jakke har sært øgenavn i Sverige

Forårskulden bed lidt ekstra, da kongeparret tirsdag og onsdag var på statsbesøg til Finland.
Onsdag skulle kongeparret sammen med Finlands præsidentpar besøge basen Porkkala Garrison, og her havde dronning Mary taget et ekstra, lunt lag på.

Mens hun sammen med resten af delegationen inspicerede militærkøretøjer, var hun klædt i en lang, midnatsblå dunjakke, der ifølge UFO No More er fra Uniqlo.

Jenny Alexandersson, der er hofreporter ved svenske Aftonbladet, bemærker på sin Instagram story, at den danske dronning har klædt sig i en jakke, som har et helt særligt øgenavn i Sverige:
– Fint at se, at selv dronning Mary klæder sig i en "mor-pølse", skriver hofreporteren på sin Instagram story.
Og en af Aftonbladets klummeskribenter beskriver "mor-pølsen" således:
– En dunjakke, der går langt ned i benene, i nogle tilfælde helt ned til anklen. Den er uformelig og holder dig med garanti behageligt varm i minusgrader.
